Dykkerture

Julebilleder 357Vil du gerne med på dykkertur, så send en mail til divetechmail@gmail.com og kom med på listen. Alternativt kan du like os på vores facebookside.

Nogle samlede erfaringer/fakta om dykning i det kolde nord.

Hvor skal vi hen og dykke og hvornår? Det korte svar er: Der hvor der er vand, nu!

Da dykning foregår i naturen er vi underlagt dens humør. Derfor skal man som dykker i Nord Europa have erfaringen til at sige hvornår, hvordan og hvor der skal dykkes. Man skal som dykker være både tålmodig fleksibel og samtidig hurtig ude af døren for at finde de bedste dykkeroplevelser og tilmed villig til at transportere sig over længere strækninger. Ofte er det også en fordel eller nødvendighed med speciel eller ekstra meget grej som fx. tørdragt eller en stor og hurtig båd.

Hos DiveTech er vi altid parate til at gå i vandet, men de bedste dykkeroplevelser i Danmark er sjælendt den dag og på det sted du har planlagt 3 uger forinden. Desuden tager det som regel 3-4 gange så lang tid at klaregøre materiel, ordne logistikken, forberede og rydde op efter dykkene som tiden under overfladen.faktisk vare. Det er derfor også vigtigt at du svinger godt med dine dykkermakkere og befinder dig i et sikkert og trygt miljø med ligesindede mennesker som ved hvornår man tager frømanden på.

 

 

Seneste indlæg