Hvilket arbejde udfører vi i et årlig service
Til at starte med laver vi en skriftlig arbejds rapport hvori alt omkring opgaven noteres.
Vi foretager et visuelt eksternt eftersyn hvor vi kontrollere den generelle stand, leder efter rust, revner, mørning, deformationer, manglende eller fejlplacerede stumper.
Mundstykker afmonteres og sterilliseres.
Der foretages en funtionstest af hele regulatorsættet: Mellemtryk (IP) noteres ved forskelligt tryk, cracking effort (CE) noteres på alle 2 trin, flowmålinger foretages på alle 2 trin og andre slanger. Til sidst kontrolleres hele sættet for tæthed.
Inden adskillelse påbegyndes kontrolleres producentens produktmanual for service, adskillelse, rengøring, udskiftelige servicedele og andre påbudte procedure. Vi bruger som de eneste kun lovpligtig drikke- og fødevare-godkendte rengørings og smører-midler plus at de er Oxygen godkendte oveni.
Producentens hjemmeside efterses for at få nyeste opdateringer, versions ændringer og produkt advarsler.
Nu skilles regulatorsættet totalt ad. Alt afmonteres og adskilles ned til mindste lille mellemtryksæde, fjeder og o-ring. Alt gennemgås for rust, deformation, slitage og defekter for at finde tegn på om regulatorsættet har fungeret efter hensigten og for at sikre at regulatorsættet igen vil fungere efter producentens hensigt efter samling og udskiftning af sliddele.
Gummi og andre bløddele rengøres/bades med opvaskemiddel og evt. en blød børste eller klud hvorefter de skylles grundigt med rent varmt vand. Plastik, stål, kobber, messing og andre hårde dele rengøres i ultralydsbad med efterskyl i rent varmt vand. Alle dele bliver visuelt gennemgået for renhed mens de tørres med trykluft for at undgå rester af indtørret vandpartikler og andet snavs.
Manometret kontrolleres mod et certificeret Kalibreret Master og skal holde sig inden for max. tolerancerne og bestemt ikke vise for meget ved de lavere tryk.
Dybemåler kontrolleres for nøjagtighed i trykkammer med varieret tryk mod certificeret Kalibreret Master og skal holde sig inden for max. tolerancerne.
Alle slanger rengøres i enderne og hele vejen igennem med specielt fødevare godkendt, miljøvenligt og bakteriedræbende rengøringsmiddel.
Regulatorsættet samles igen efter producentens retningslinjer, med nye sliddele og med nye o-ringe i slanger, manometer, dybdemåler og konsol. 1 og 2 trin indstilles efter producentens anvisning under lavt højtyk og finjusteres derefter i mellemtrykket og åndingsmodstanden i specialbygget testbænk med kalibrerede instrumenter under fuldt godkendt ydelsestryk
Alle nye sæder indkøres grundigt inden afsluttende færdig indstilling. Regulatorsættet trykprøves komplet for at kontrollere for utætheder. Der fortages en ny flowkontrol og nye testdata og indstillinger nedskrives på arbejdssedlen som kunden får en kopi af.
Til sidst monteres de rensede mundstykker igen. Regulatorsættet er nu klar til afhentning så kunden modtager en mail med besked om afhentning eller afsendelse med post.
Hvis du ønsker at se hvordan service laves er du meget velkommen til at overvære det personligt. Det tager typisk omkring 1½ time for et komplet service. Er du endnu mere interesseret er du velkommen på et PADI Equipment Specialety hvor vi bla. laver regulatorservice, BCD service, skifter tørdragts manchet, efterser flasker og meget mere.